Globale klimaudfordringer kræver nye praksisser, adfærd og ressourceforvaltning i vores lokale miljøer. Under temaet 'Bæredygtige Fremtider' har 81 studerende fra kurset Brugerdrevet Design på Informationsvidenskab i foråret 2025 arbejdet inden for tre cases med positive energi distrikter og fællesskaber, cirkulær energi og affaldspraksis, samt social og digital bæredygtighed.
I samarbejde med Aarhus Kommunes Afd. for Innovation, Teknologi og Kreativitet (ITK), Kredsløb, ReDI School og energifællesskabet Sol over Brabrand har de studerende udforsket lokale praksisser omkring energi, forbrug og affald og co-designed en række interaktive prototyper, som kan understøtte en grønnere fremtid til stærke lokale fællesskaber, institutioner og nærområder i Gellerup og Brabrand.
På Design EXPO kan du opleve de studerendes bud på koncepter, der skaber nye bæredygtige alternativer med udgangspunkt i borgernes dagligdag. Eventet foregår torsdag d. 15 maj, kl. 11-14, Blixens, Karen Blixens Blvd. 7, Brabrand. Der er rig mulighed for dialog, inspiration og feedback — alle er velkomne!
Blixens, Haveforeningen af 1967, Røde Kors Genbrug og frivilliggruppen, Brabrand Petanque Klub, Sol over Brabrand, Aarhus Kommune Miljø og Teknik, Mark Woodlands, Aarhus Friplejehjem Helheden, børnefamilier på Pallisvej og børnefamilier i Årslev, Gellerup Bibliotek, 5.b på Engdalsskolen, Fælleshuset Bispehaven og alle brugere, Boligforening Brabrand, 4.b på Hasle Skole, Grim Festival, Skjoldhøjkollegiet og de frivillige i Reuse-stationen, beboere på Aarhuskollegiet, Kolonihaveforeningen Sølyst, Bazar Vest, Ahmet Öcalan og butiksejere, ReDI School og alle frivillige og kursister.