Program og optagelser fra webinaret

Webinaret blev modereret af Niels Højberg, stadsdirektør i Aarhus Kommune  

Se hele webinaret her (YouTube Playlist)

Arrangør 

Vært for arrangementet er Aarhus Universitet i samarbejde med Aarhus Kommune, Sønderborg Kommune, Smart City Cluster Denmark, EUROCITIES, OASC, Living-in.EU, 100 Intelligent Cities Challenge, Central Denmark EU Office.  

Fem pointer om kommuner og den grøn-digitale omstilling — interview med Martin Brynskov

I 2021 lanceres det næste forsknings- og innovationsprogram, Horizon Europe. I dette program er der flere nyskabelser, herunder missioner inden for fem områder, hvor webinaret beskæftigede sig specifikt med områderne klimaneutrale smart cities og klimatilpasning. Desuden linker disse missioner naturligt op til flere nye initiativer fra Kommissionen som European Green Deal og Digital Europe.

Herunder vil Martin Brynskov, lektor ved AU, forklare nærmere om, hvorfor kommunerne både bør interessere sig for europæiske missioner og bør se webinaret, der har Connie Hedegaard som hovedtaler:

- Vi vil gerne sikre, at de danske kommuner ved, hvor store ressourcer, der er på vej nu her i missionerne, og sikre, at de ved, at der kommer noget skåret til dem, fortæller Martin Brynskov og fortsætter:

- Hvordan kan vi med mindst mulig investering opnå den størst mulige viden og samtidig få ekstra ressourcer til at levere bedst muligt til borgerne? Det er jo det spørgsmål, som alle kommuner stiller sig selv, og her er der bare nogle oplagte muligheder med EUs fokus på digitalisering og grøn omstilling.

Det lokale niveau som driver for innovation i Danmark

Martin Brynskov understreger, hvor vigtigt det kommunale niveau er for den digitale omstilling:

- Det her handler om at have det lokale niveau – her kommunerne – som drivkraft for ikke bare den offentlige innovation, men innovation i hele Danmark. Den grønne dagsorden og den digitale dagsorden skal kobles, og der er en udfordring i at få alle med. Men den forankring har kommunerne, for de er de vant til at begå sig blandt mange forskellige typer borgere virksomheder. Dermed handler alt det her ikke bare om, at kommunerne kan få nogle EU-støttekroner i kassen, men også om, at kommunerne kan hjælpe Danmark og Europa med at få de her vigtige grønne og digitale tiltag igennem – tiltag, hvis vigtighed kun er blevet understreget efter corona, fortæller Martin Brynskov.

Grundene til, hvorfor kommunerne bør gå ind i arbejdet med at udforme og udfolde missionerne, er ifølge Martin Brynskov mange, men han har især fem vigtige pointer, der understreger budskabet, og de følger her:

Første pointe: Digital infrastruktur bør defineres i samarbejde

– Traditionelt har det været sådan, at løsningerne til det offentlige er blevet udviklet i det private, hvorefter man så har solgt løsningerne til det offentlige. Men der er et skifte undervejs. Når det handler om data, så flyder det mere sammen, og man kan ikke længere tale om et skarpt skel mellem privat og offentligt sektor. Derfor er et tæt samarbejde mellem det offentlige og det private en nødvendighed, og i stedet for, at man overlader det til virksomhederne at definere den digitale infrastruktur for vores liv, så bør vi gøre det i fællesskab. Det er noget nyt i Europa og i verden, men ikke i Danmark. Derfor står vi godt rustet til at byde ind.

Anden pointe: Hvorfor kommunerne bør komme på banen

– Det bør de, fordi de i forvejen er tæt på borgerne. Det ses inden for systemer som f.eks. trafik og sundhed, hvor kommunerne har ansvar for at forvalte det umiddelbare møde med mennesker. Kommunerne får med andre ord tingene til at hænge sammen.

Tredje pointe: En enorm økonomisk muskel

– Kommunerne står for omkring en fjerdel af den samlede økonomi i Danmark. Dermed udgør kommunerne en kæmpe økonomisk muskel, der kan bruges til at investere, og som derved kan fremme ordentlige systemer. Alene det, kommunerne køber, er nærmest vores største potentielle drivkraft for digital innovation. Om det så gælder om at sikre privatliv, støtte nytænkende virksomheder, eller om det gælder om at skabe effektivitet for skatteydernes penge, så er de kommunale aktiviteter en meget stor del af det.

Fjerde pointe: Digital udvikling dikteres ikke i Danmark

– Den digitale udvikling må ses i en global sammenhæng: Selvfølgelig betyder det, man gør på nationalt niveau, meget. Men det batter endnu mere på EU-niveau. Tænk bare på GDPR og standarder for udveksling af data: Det er direktiver, der kommer til os, og som vi skal rette os efter. Men vi kan ikke ændre på meget, når de er der. Derfor er der behov for at få de kommunale strategier knyttet meget tæt til planer, der kommer fra EU-niveau. Det er en særdeles vigtig rolle for kommunerne og ikke mindst staten at sørge for, at det kører; herunder at være med til at præge tiltagene så tidligt som muligt, og at stå klar, når tiden kommer til at implementere. Flere midtjyske kommuner har underskrevet den fælles europæiske deklaration Living-in.EU. Det er et klart signal om, at opskalering af digitale services skal ske med byerne i førersædet. De bedste digitale løsninger skal kunne deles og sælges på tværs af byer, lande og kontinenter, og derfor et det nødvendigt at der arbejdes ud fra fælles, åbne standarder.

Femte pointe: Vakse ved havelågen

– Og som den femte og sidste pointe gælder det for kommunerne om at være hurtige. Et eksempel er nu med EUs genopretningsfond efter corona, hvor der er svimlende 750 milliarder EUR i støtte. I det hele taget gælder det for kommunerne om at udnytte de fonde, der er på EU-niveau, i tæt samarbejde med Slotsholmen.