Aarhus University Seal

Bæredygtig omstilling gennem digitale løsninger

Få success med den bæredygtige omstilling - sådan skaber du digitale løsninger i snitfladen mellem det private og offentlige.

Info about event

Time

Tuesday 15 March 2022,  at 09:00 - 16:00

Location

Dansk Standard, 12 etage, sal 2. Göteborgs Plads 1, 2150 Nordhavn

Organizer

Dansk Standard

Oversigt

Dette kursus vil give virksomheder og offentlige myndigheder et fælles sprog for arbejdet med den digitale, bæredygtige omstilling med udgangspunkt de relevante standarder, der findes på området. På kurset vil du også få en række konkrete værktøjer, der skal hjælpe med at styrke dialogen med dine samarbejdspartnere, når det kommer til udvikling og implementering af digitale løsninger med henblik på at styrke den bæredygtige omstilling. Kurset vil også give dig en række grundlæggende redskaber til arbejdet med digitalisering og bæredygtighed, herunder til iværksættelse af pilot- og udviklingsprojekter, arbejdet med data og forberedelse af udbudsmaterialer.

Kurset, der afholdes i samarbejde med WE BUILD DENMARK, vil tage udgangspunkt i Dansk Standards guide for bæredygtig, digital omstilling i Danmark samt en række oplæg fra eksterne talere med erfaring fra konkrete projekter inden for digital, bæredygtig omstilling i snitfladen mellem det private og offentlige.

Find hele programmet her

Kurset giver dig

  • Indsigt i de standarder, der er relevante for jeres arbejde med digital, bæredygtig omstilling
  • Indblik i, hvordan man kan skabe et fælles sprog og styrke dialogen i samarbejdet mellem private virksomheder og offentlige myndigheder
  • Viden om, hvordan små og mellemstore virksomheder kommer ind på det kommunale marked for digitale løsninger

Målgruppe

Kurset er rettet mod medarbejdere i private virksomheder, rådgivere og offentlige myndigheder, der arbejder med bæredygtighed, digitale løsninger og smart city-teknologi, fx:

  • Ansatte i virksomheder, der leverer digitale løsninger og smart city-løsninger til kommuner, styrelser og andre offentlige myndigheder
  • Udbudskonsulenter eller udbudschefer i kommuner og styrelser og andre offentlige myndigheder, der arbejder med udbud af digitale løsninger
  • Digitaliseringschefer eller digitaliseringskonsulenter i kommuner, styrelser og andre offentlige myndigheder.

Undervisere

Martin Brynskov, Aarhus Universitet

Martin Brynskov er lektor i Informationsvidenskab på Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet samt leder af Centre for Digital Transformation of Cities and Communities. Han er formand for Open & Agile Smart Cities, der er et globalt samarbejde mellem over 100 byer fra 22 forskellige lande samt koordinator for projekterne SynchroniCity og OrganiCity, der fokuserer på IoT i byer. Martin er formand for Dansk Standards udvalg for bæredygtige byer og samfund – smart city samt aktiv i standardisering inden for en lang række smart city-komitéer på globalt og europæisk plan.

Anders Struwe Mynster, FORCE Technology

Anders Mynster er afdelingsleder for IoT-teknologi, arkitektur og data hos FORCE Technology. Han har arbejdet som specialist og konsulent de seneste 14 år i FORCE Technology med konceptdefinition, implementering og fejlsøgning af IoT. Han står også i spidsen for Nordic IoT-center, medlem af en række standardiseringsudvalg i Dansk Standard, ekspert i ISO og IEC indenfor IoT og digitale tvillinger, medlem af advisory board for D-mærket samt medlem af Dansk Industris EU-tekniske ekspertudvalg.